Tensor Trucks er en skateboard truck, som først og fremmest er designet og produceret til flip tricks.
Vi var alle lidt bange for, hvad der skulle ske, da 1999 blev til 2000. Ville alle skatevideoerne på vores eksterne harddiske blive ulæselige, fordi computerne smeltede ned? Heldigivs ikke. Til gengæld blev 2000 året, hvor Tensor Trucks kom i handlen.
Rodney Mullen ville lave en truck, som passede til hans måde at skate på. Han har fået æren for at opfinde mange af de tricks, der er standard i en god skaters trickpose i dag.
Rodney Mullen var den første til at lave kickflip, heelflip, 360 flips, impossible, one foot ollies, halfcab kickflips og en masse andre sygt tekniske tricks. Så husk at sende ham en venlig tanke, når du skater.
Han mente ikke, at Independent Trucks var perfekte til fliptricks og den tekniske street skating, som han var med til at inspirere andre til.
Så med Tensor Trucks skabte han en truck, der havde …
- Sammenhængende truckgummi
- Bedre fastgørelse til skateboardet
- Ny metal-blanding af aluminium og magnesium
- Lettere og lavere kingpin, så man ikke sidder fast i grinds
- Slidere under baseplaten (som man kunne skifte, når de blev slidt)
Nogle af ændringerne gik Tensor Trucks væk fra igen. Selvom plastik-sliderne virkede godt, var der vist ikke mange, der gad at købe en truck med plastik på.
Men siden Tensor Trucks udkom, har alle andre truck mærker lavet kingpins, der ligner Tensors og konkurreret om at lave lettere skateboard trucks.
I dag kan du købe Tensor Trucks i flere udgaver. Det er blandt andet Tensor Trucks alloys – den bedste truck til prisen og Tensor Trucks Mag Light – super letvægt trucks. Når der kommer nye designs, sørger vi selvfølgelig også for at få dem hjem i butikkerne.
Tensor Trucks er designet til teknisk skateboarding
Tensor Trucks har siden begyndelsen sponsoreret skatere, der er glade for fliptricks og manuals (selvom flere af dem også gerne skater store sager).
Daewon Song er en af de tekniske skatere, der har været på teamet i mange år og har været med til at påvirke designet af de Tensor Trucks, man kan købe i dag.
Under slagordene best grind, best turn og best truck har Tensor Trucks sat sig for at udvikle de trucks, der manglede.
En af de detaljer, der gør Tensor Trucks bedre til at dreje er deres anderledes vinkel mellem base plate og hanger. Det kan let blive meget teknisk, men hvis du har lyst til at nørde detaljerne med os, så spørg i butikken om Tensor Trucks opbygning.
Tensor Trucks har livstidsgaranti mod brud
Når du køber Tensor Trucks, får du livstidsgaranti mod, at trucken knækker. Der er selvfølgelig ikke nogen garanti mod, at du kan grinde den i stykker. Men hvis du nogensinde oplever, at trucken knækker, kan du få den byttet til en ny.
Det er en vigtig detaljer at huske på, for Tensor Trucks er lavet af en lidt blødere blanding af aluminium og magnesium. Det gør, at Tensor Trucks grinder vildt godt. Men som du måske ved, har de blødere blandinger af metal tidligere givet trucks, der ikke holdt så godt.
Det skal man heldigvis ikke bekymre sig om med Tensor Trucks.
Tjek vores skateboard truck guide, hvis du vil have et hint om, hvilken størrelse, du skal gå efter.
Du kan se mere om de forskellige trucks og teamet på Tensor Trucks YouTube-kanal.