Independent Trucks har været en stor del af skateboarding siden 1978. De var nogle af de første trucks, der blev specielt designet til skateboarding. Skatere har fra starten været en del af designprocessen, og udviklingen af nye modeller er altid sket ud fra den feedback, skatere kommer med.
I årenes løb har Independent Trucks forbedret den varmebehandlede aluminiums-blanding, gjort designet slankere for at spare på vægten, og forbedret de elskede trucks på alle mulige andre måder.
En af de nye detaljer, Independent har udviklet gennem årene er en hollow truck, hvor der er hul gennem kingpin og aksel, så der er mindre metal og vægt til at holde dig fra at poppe så højt, som du vil.
Uanset om du vil skate tech med smalle trucks eller skal skate vert, er Independent et sikkert valg. Du kan vælge mellem 4 forskellige bredder.
Vi har også tilbehør på lager til dine Independent Trucks, så tag et kig her på siden, hvis du mangler truckgummi, møtrikker, skruer eller pivot cups.
Historien bag Independent Trucks
Da Independent kom frem i 1978, stod skateboarding over for helt store forandringer. Freestyle skating og slalom var ikke særligt populært længere, og i stedet begyndte det at blive sygt populært at skate pools.
Da skateboardings første punk-bevægelse rullede ind i tømte svømmepøle i baghaver og nybyggede pools i skateparks, sad der Independent Trucks under mange forskellige boards. Nogle af de vildeste pro skatere fra dengang var alle sponsorerede af Independent Trucks.
På et par år gik skateboards fra at være så smalle som 6 tommer og helt op til 11 tommer. Derfor blev der hurtigt brug for nye modeller. Independent Trucks første model – stage 1 – kunne købes i 7 forskellige bredder. Hver bredde var navngivet efter sin størrelse i millimeter. Underligt for amerikanerne. Let at forstå for os danskere.
Gennem årene har Independent Trucks sponsoret legender som …
- Steve Alba
- Steve Olson (dem begge)
- Christian Hosoi
- Jeff Grosso
- Tommy Guerrero
- Steve Caballero
- Lance Mountain
- Ray Barbee
- Mark Gonzales
- Danny Way
- John Cardiel
- Donny Barley
- Eric Koston
- Rick Howard
- Andrew Reynolds
- Arto Saari
- Og MANGE flere
Det er skatere, der alle har været med til at rykke grænserne for, hvad man kunne på et skateboard.
Independent Trucks har været med til så forskellige typer skateboarding som stilede handplants i pools, rekord-høje airs på vert ramper, opfindelsen af nye tricks i streeten og besejringen af nogle af de højeste trapper og rails til dato.
Du kan se mere om Independent Trucks nuværende team, og hvad Independent Trucks kan bruges til ovre på Independent Trucks YouTube-kanal.
Tag et kig i vores skateboard truck size guide, når du er klar til at finde Independent Trucks i din størrelse.